I dag tog vi turen til Gilleleje da det var den store filmedag. Da vi ankom mødte vi nogle udfordringer i og med at den givne person, som vi havde aftale med var på ferie og resten af huset var ikke blevet ordentligt informeret om hvad det der egentlig skulle foregå. De tog dog rigtig godt i mod os og sammen fik vi ordnet det. Vi endte med at gå over i vuggestue og bruge deres køkken hvor der var mere ro og børnene ikke susede igennem hele tiden.
Vi havde to drenge med Birk og Roar, som var i rigtig godt humør og meget udadvendte. Sulle kendte dem i forvejen, da hun har arbejdet der inden hun startede på studiet, så det hjalp lidt at der var et velkendt ansigt.
Vi gik igang med at skrælle kartofler, fars, forme frikadeller, som drengene fandt rigtig morsomt. Vi filmede det hele imens. Da vi var færdige med at lave maden og filme gik vi ind på en stue, hvor Sulle og drengene spiste maden. De syntes at det smagte rigtig godt, på trods af de lidt sjove farver, smagte det jo rent faktisk som frikadeller og kartoffelmos.
Alt i alt gik det rigtig godt, på trods af de udfordringer vi har haft i dag og vi fik set, at man sagtens kan skjule grønsager i maden og gøre det på en skæg måde. Vi glæder os til i morgen, hvor vi skal til vejledning, her vil vi gerne diskutere hvad vi skal læse af litteratur og Knud Illris' trekant vil vi også meget gerne have lidt hjælp til.
I næste uge står den på klipning af filmen, det finder sted i Holte hjemme hos Maria, da hun har et program til det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar