Vi starter fra 1970’erne hvor der var stor fokus på, at
børne-tv også var en slags oplysningsfilm.
Dengang var det ideelt at børn skulle lære, at kunne klare
sig selv hurtigt. Det kunne nemt fremmes ved at lave børnerelateret tv, som var
lærerigt og underholdende.
Fx Ser vi et afsnit med Ingrid og Lillebror, hvori Lillebror
er på tværs og man ser hvordan Ingrid hun bruger sine pædagogiske værktøjer på
at afværge en konflikt. I klippet lægger vi også mærke til hvordan Ingrid hun
siger navnet på alle de ting, hun har fat i. Ingrid tager jeg kaffekopperne og
der er fokus på kaffekopperne. Ingrid stiller blomsterne og bordet og igen er
der fokus på det Ingrid har fat i. ”Kan du se stolen her, den sidder jeg i”,
siger Ingrid og man ser stolen. Ingrid finder også en blomsterkrans frem, som
Lillebror spørger om ikke skal vandes, (for det skal blomster jo) og der
fortæller Ingrid også at en tørret blomsterkrans ikke skal vandes. Vi syntes
ikke at serien Ingrid og Lillebror fungerer som en oplysnings-program, men som
et program der var noget tilpasset den tid den blev sendt i.
Pippi Langstrømpe var en ganske anden genre. En meget ung og
usædvanlig pige der bor alene og uden sin mor og far. Hun bor med sin hest og abe,
i en stor villa. Pippi kan klare sig selv og behøver ikke nogle voksen! Hun kan
klare alle problemer. Vi har fundet nogle titler frem på nogle af de afsnit med
Pippi: Pippi ordnar allt, (1969) Pippi går til sjoss (1971) og Pippi vill inte
bli stor (1971). Alle tre eksempler danner rammer om fortællingen, om en pige
der kan og vil selv. Hun er så selvstændig at hun ikke har brug for noget
hjælp, hun kan bare alle tingene selv. Så til trods for hendes fiktive,
selvstændige og eventyrlystne personlighed kunne hun sagtens fungere som
forbillede. Pippi kan selv rydde op på sit værelse og hun gør det. Det kan være
de små indirekte ting, der fremmer børns lyst til i den tid at lære selv at
blive mere selvstændige. I det valgte klip med Pippi, er det Tommy og Annikas
første møde med Pippi. Allerede der for de sig mange overraskelser og vi har
talt om hvordan et afsnit som dette, kunne fremme børns egen lyst til at gøre
noget selvstændigt. Lege og sætte ting i gang uden en voksen og tage
beslutninger for sig selv. Hun er dristig og vild, men selv de meget
velopdragede børn som Tommy og Annika bliver hurtigt fanget af hendes
eventyrlige væsen, og gør ting de måske normalt ikke havde gjort.
Vi har også set på et klip fra 1988 fra børneprogrammet
legestuen, med Jørgen Clevin. Her viser Jørgen Clevin hvordan man bla. Leger
med en flyver, som han illustrerer hvordan man selv kan lave. Her siger han f.eks.
”Jeg tror jeg vil lave vinduer med det samme, så folk kan se ud af vinduerne”,
han leger med sin magnet som han også skal bruge til flyveren, og viser hvordan
den kan styrer knappenålene med sin magnet. Dette forekommer både lærerigt,
informativt og interessevækkende for brugeren/barnet. Den selvstændige
kreativitet fremmes også derved.
I dag er størstedelen af børne-tv ren underholdning. Det er
tegnefilm- og serier, gerne noget der er koblet sammen med legetøj. Eks.
Babapapa og Star Wars. Det er begge helt fiktiv og kun underholdning, som der
også findes et stort udvalg af legetøj i. På den måde kan barnet leve sig ind i
en anden verden via både tv og legetøj. Vi vil se på to af nutidens lærerige
børne-tv programmer, nemlig ”Leg med Hr. Skæg” og ”Lille Nørd”. Det første vi
vil diskutere er et klip med ”Skæg med tal sangen” fra ”Leg med Hr. Skæg”. Det
er en sang hvor seerne skal lære hvordan de første 10 tal ser ud. Det er blevet
til en rigtig sang med tilhørende musikvideo, hvor der er mange effekter,
hurtige klip og rockagtige toner. Her belyser Hr. Skæg hvor sjovt og fedt det
er at lære, især at bruge hjernen til at lave tal. Den har en fængede melodi og
er interessant fordi der er mange billeder, farver, figurer og ikke mindst tal.
Lille Nørd blev første gang sendt i år 2005 og blev sidenhen meget populært.
Det nye naturprogram skulle overtage det gamle ”Naturpatruljen”. I Lille Nørd
lærer man om dyr på mange forskellige måder. At lege med den nyerhvervede viden
igennem programmet, er også brugt. Størstedelen af programmet foregår udenfor
og der er faste sange til programmet.
Skal man sammenligne tv programmerne fra 1970’erne og til
vores tid i dag, er forskellen at dengang man lavede man disse film, var det for
at lære børnene hvordan man gjorde. Det var den primære læring i programmerne.
I filmene som vi ser nu handler det bestemt også om hvordan man gør det, men det
at være sammen med familien, det hyggelige, samt læren om sundheden er i
højsædet. Dengang var det meget mere enkelt. F.eks. Ingrid og lillebror er det
meget enkelt, hjemligt, stille og roligt. De har deres normale tøj på og scenen
ligner et gennemsnits hjem i den tid. I vores film i dag, som f.eks. sjov med
Hr. Skæg bliver man bombarderet med indtryk, tøjet skal være vildt og scenen
skal også være ekstrem. Ser man på sangen ”skæg med tal” flyver der tal over
det hele, og der er mange forskellige omgivelser.
Der bliver også produceret mange flere film nu, end før.
Masseproduktion af tegnefilm er måske også med til at hæmme kvaliteten. Man kan
nu se tegnefilm når man vil. Det er tilgængeligt overalt og der findes kanaler,
hvor man kan se tegnefilm døgnet rundt. Disse kanaler handler om mange
forskellige ting. De kan være lærerige, eller det blot handle om meget simple –
måske endda mærkelige ting som f.eks. Teletubbies. Børn kan i dag se børne-tv
når det passer dem. Det er tilgængeligt overalt og i dag er der kanaler hvorpå,
der kører kun kører børne-tv. Før i tiden var tv meget mere kvalitets præget.
Børnetimen var hvor man mødtes foran Tv’et og så fjernsyn inden aftensmad.
Vi snakkede også om at før, var tingene var meget mere
stille og rolige. Hverdagen var slet ikke så stresset, som i dag. Vores prioriteter
er meget mere anderledes, og det er måske også med til at påvirke vores børne-tv
nu. Der skal ske noget for at fastholde barnet, fordi barnet er vant til det
travle i hverdagen. Dette ses med kaos og mange indtryk, som nævnt før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar