vejens ende

Nu er vi nået til afslutningen og her vil vi gerne knytte et par ord til hvordan vi synes forløbet har været.
Vi syntes at samarbejdet generalt set har været rigtig godt og lærigt. Processen har været rigtig fint og flydende, vi har som sådan hele tiden vidst hvad vi skulle og hvad målet var næste gang. Vi arbejder godt sammen, har haft det godt, hjulpet hinanden og haft det rigtig sjovt! Vores vejlednnigstimer har været super gode og vi er gået derfra med nye ideer og ny viden. De ufordringer vi har mødt, har vi diskuteret og klaret sammen i gruppen. De sidste 2 dage har virkelig været spidset til, idet vi valgte at give den en rigtig god skalle, så vi var tilfredse med vores endelige resultalt og det må man sige har givet pote!

Til sidst har vi lidt nedskrivne citater fra forløbet, hvor der er blevet grint en masse:

Shh! Jeg kommer!
Gå ud og lav en papmachet ud af en frikadelle, eller et og andet!
Det er et spørgsmål om gigabite (GB)
Har du en firkant, der hedder mail på din Iphone!??
Hej Sulle, er du til noget!?
Er der nogen der sejler (overvejet facebook besked)

Yderligere beskrivelse behøves vidst ikke! ;)

Vi siger tak for denne gang og håber I synes det har været informerende at læse med!

Venlig hilsen

Camilla, Jos, Sulle, Maria og Mie

Børneprogrammer fra dengang og nu

Vi starter fra 1970’erne hvor der var stor fokus på, at børne-tv også var en slags oplysningsfilm.

Dengang var det ideelt at børn skulle lære, at kunne klare sig selv hurtigt. Det kunne nemt fremmes ved at lave børnerelateret tv, som var lærerigt og underholdende.

Fx Ser vi et afsnit med Ingrid og Lillebror, hvori Lillebror er på tværs og man ser hvordan Ingrid hun bruger sine pædagogiske værktøjer på at afværge en konflikt. I klippet lægger vi også mærke til hvordan Ingrid hun siger navnet på alle de ting, hun har fat i. Ingrid tager jeg kaffekopperne og der er fokus på kaffekopperne. Ingrid stiller blomsterne og bordet og igen er der fokus på det Ingrid har fat i. ”Kan du se stolen her, den sidder jeg i”, siger Ingrid og man ser stolen. Ingrid finder også en blomsterkrans frem, som Lillebror spørger om ikke skal vandes, (for det skal blomster jo) og der fortæller Ingrid også at en tørret blomsterkrans ikke skal vandes. Vi syntes ikke at serien Ingrid og Lillebror fungerer som en oplysnings-program, men som et program der var noget tilpasset den tid den blev sendt i.

Pippi Langstrømpe var en ganske anden genre. En meget ung og usædvanlig pige der bor alene og uden sin mor og far. Hun bor med sin hest og abe, i en stor villa. Pippi kan klare sig selv og behøver ikke nogle voksen! Hun kan klare alle problemer. Vi har fundet nogle titler frem på nogle af de afsnit med Pippi: Pippi ordnar allt, (1969) Pippi går til sjoss (1971) og Pippi vill inte bli stor (1971). Alle tre eksempler danner rammer om fortællingen, om en pige der kan og vil selv. Hun er så selvstændig at hun ikke har brug for noget hjælp, hun kan bare alle tingene selv. Så til trods for hendes fiktive, selvstændige og eventyrlystne personlighed kunne hun sagtens fungere som forbillede. Pippi kan selv rydde op på sit værelse og hun gør det. Det kan være de små indirekte ting, der fremmer børns lyst til i den tid at lære selv at blive mere selvstændige. I det valgte klip med Pippi, er det Tommy og Annikas første møde med Pippi. Allerede der for de sig mange overraskelser og vi har talt om hvordan et afsnit som dette, kunne fremme børns egen lyst til at gøre noget selvstændigt. Lege og sætte ting i gang uden en voksen og tage beslutninger for sig selv. Hun er dristig og vild, men selv de meget velopdragede børn som Tommy og Annika bliver hurtigt fanget af hendes eventyrlige væsen, og gør ting de måske normalt ikke havde gjort.

Vi har også set på et klip fra 1988 fra børneprogrammet legestuen, med Jørgen Clevin. Her viser Jørgen Clevin hvordan man bla. Leger med en flyver, som han illustrerer hvordan man selv kan lave. Her siger han f.eks. ”Jeg tror jeg vil lave vinduer med det samme, så folk kan se ud af vinduerne”, han leger med sin magnet som han også skal bruge til flyveren, og viser hvordan den kan styrer knappenålene med sin magnet. Dette forekommer både lærerigt, informativt og interessevækkende for brugeren/barnet. Den selvstændige kreativitet fremmes også derved.

I dag er størstedelen af børne-tv ren underholdning. Det er tegnefilm- og serier, gerne noget der er koblet sammen med legetøj. Eks. Babapapa og Star Wars. Det er begge helt fiktiv og kun underholdning, som der også findes et stort udvalg af legetøj i. På den måde kan barnet leve sig ind i en anden verden via både tv og legetøj. Vi vil se på to af nutidens lærerige børne-tv programmer, nemlig ”Leg med Hr. Skæg” og ”Lille Nørd”. Det første vi vil diskutere er et klip med ”Skæg med tal sangen” fra ”Leg med Hr. Skæg”. Det er en sang hvor seerne skal lære hvordan de første 10 tal ser ud. Det er blevet til en rigtig sang med tilhørende musikvideo, hvor der er mange effekter, hurtige klip og rockagtige toner. Her belyser Hr. Skæg hvor sjovt og fedt det er at lære, især at bruge hjernen til at lave tal. Den har en fængede melodi og er interessant fordi der er mange billeder, farver, figurer og ikke mindst tal. Lille Nørd blev første gang sendt i år 2005 og blev sidenhen meget populært. Det nye naturprogram skulle overtage det gamle ”Naturpatruljen”. I Lille Nørd lærer man om dyr på mange forskellige måder. At lege med den nyerhvervede viden igennem programmet, er også brugt. Størstedelen af programmet foregår udenfor og der er faste sange til programmet.

Skal man sammenligne tv programmerne fra 1970’erne og til vores tid i dag, er forskellen at dengang man lavede man disse film, var det for at lære børnene hvordan man gjorde. Det var den primære læring i programmerne. I filmene som vi ser nu handler det bestemt også om hvordan man gør det, men det at være sammen med familien, det hyggelige, samt læren om sundheden er i højsædet. Dengang var det meget mere enkelt. F.eks. Ingrid og lillebror er det meget enkelt, hjemligt, stille og roligt. De har deres normale tøj på og scenen ligner et gennemsnits hjem i den tid. I vores film i dag, som f.eks. sjov med Hr. Skæg bliver man bombarderet med indtryk, tøjet skal være vildt og scenen skal også være ekstrem. Ser man på sangen ”skæg med tal” flyver der tal over det hele, og der er mange forskellige omgivelser.

Der bliver også produceret mange flere film nu, end før. Masseproduktion af tegnefilm er måske også med til at hæmme kvaliteten. Man kan nu se tegnefilm når man vil. Det er tilgængeligt overalt og der findes kanaler, hvor man kan se tegnefilm døgnet rundt. Disse kanaler handler om mange forskellige ting. De kan være lærerige, eller det blot handle om meget simple – måske endda mærkelige ting som f.eks. Teletubbies. Børn kan i dag se børne-tv når det passer dem. Det er tilgængeligt overalt og i dag er der kanaler hvorpå, der kører kun kører børne-tv. Før i tiden var tv meget mere kvalitets præget. Børnetimen var hvor man mødtes foran Tv’et og så fjernsyn inden aftensmad.

Vi snakkede også om at før, var tingene var meget mere stille og rolige. Hverdagen var slet ikke så stresset, som i dag. Vores prioriteter er meget mere anderledes, og det er måske også med til at påvirke vores børne-tv nu. Der skal ske noget for at fastholde barnet, fordi barnet er vant til det travle i hverdagen. Dette ses med kaos og mange indtryk, som nævnt før.

Diskussion om uformel og formel læring

Vi har diskuteret i gruppen, om at vi hvorvidt vi bruger formel eller uformel læring. Da vi har fundet ud af, at det er svært at sætte det i bås. Vi mener at der både er formel og uformel læring i vores projekt. Vi sætter drengene i en bevidst læringssituation ved at gøre klar og fortalt dem at vi skal lave noget mad, som de ikke har prøvet at lave før. Vi gør dem nysgerrige på det, ved at fortælle det er grønne frikadeller og solskinsmos. I et af vores blog indlæg skrevet, at vi bruger meget uformel læring, fordi børnene ikke ved, at det er en lærings situation. Men igennem vores diskussion til vejledningstimen snakkede vi om, om man kan tage formel læring uden uformel, i det vi jo ved at det er en lærings situation vi sætter drengene i. Kan man overhoved beslutte sig for en uformel læringsproces?

Vi vil her skrive lidt om hvad formel læring er og koble det sammen med vores projekt:

Formel læring er hvor man sætter børnene i et bevidst læringssituation, man ”forventer” at børnene skal lære noget af det, man fastsætter et centralt mål for hvad barnet skal have ud af situationen.  

Teaser på "Børnenes sunde Tv-køkken"

Det 4-5 årige barn

Legebarnsalderen kalder man det, når barnet er i alderen 3-6 år. Barnet bliver forstsat mere hjulpet og leger og kommunikerer med andre børn.

Det 4-årige barn:

Barnets verdensbillede er efterhånden mere realistisk. Det får en bedre selvbevidsthed og kan bedre acceptere at det ikke kan alt selv, og derfor har brug for de voksnes hjælp.
Barnet vil opdage sit eget køn og opdage at det enten er ligesom mor eller ligesom far, afhængigt at hvilket køn barnet er. Legen har stor betydning for det 4-årige barn, som både leger enelege, parrallellege ogrollelege. Det begynder at kunne forstå nutid og datid, dog er fantastisen stor og barnet kan have svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Det har magisk tænkning, det kæder ting sammen på mystisk vis.
Barnet er blevet mere kropsbevidst og kan nu fortælle om det fryser eller sveder eller hvor ondt det gør. Barnet søger sværhedsgrader og vil nu lære de svære farver at kende, som orange, brun, lyseblå, mørkegrøn, grå osv.
Barnet skal have konkrete svar. Hvis man spørger barnet hvad det har lavet i børnehaven, vil det som regel svare ”alt muligt”, da det ikke overskuer at svare på, hvad det har lavet hele dagen. Men spørger man barnet konkret, med et spørgsmål som: ”hvad var det sjoveste du lavede i børnehaven i dag?” får barnet lyst til at fortælle hvad det har lavet. Fortæller man om sin egen dag, kan det smitte af på barnet og kommer selv på bane med hvad det har oplevet i løbet af dagen.

Det 4-5årige barn:

- Står på et ben

-         -  Går på tæer

-          - Hinker

-          - Klæder sig rigtigt på

-          - Klipper efter streg

-          - Griber en mindre bold ved at samle hænderne som en skål

-         -  Kaster mere retningsbestemt og afstandsbestemt

-         -  Tegner firkanter, huse og mennesker med arme og ben samt tegninger, som kan handle om barnets eget liv

Det 5-6årige barn:

Når barnet er omkring 5-6 års alderen er det god til at udtrykke og sproget bliver mere nuanceret. Det har et ordforråd på ca. 2000 ord. Barnet forstår nu begreberne nutid, datid og fremtid og kan tale om tiderne.

Tal om det, som foregår i nuet, hvad i oplever, hvad i ser, hvad i laver og skal lave i fremtiden. Det skal være en dialog, lyt til barnet og giv det tid til at svare.
Barnet finder samtaler om emner som familie, venner, kæledyr, hvor det bor mm. Barnet vil også være interreseret i at lære og tale om årstiderne, ugedage, naturen og vejret. Barnet kan lege med sproget og efterligne voksnes sprog med lange sætninger og ord.
Barnet kan udtrykke sig og forklare følelser som venskaber, uvenskab, drillerier, sorg, vrede, kærlighed mm.

I vores film forsøgte vi at nå børnene, hvor de var og fandt hurtigt ud af at de var ret bevidste om hvad vores mad ingredienser var. Vi forklarede vores to medhjælpere, hvad vi skulle lave af mad og vores to drengebørn var meget interesserede i at skulle hjælpe til.
Den ene af drengene startede hurtigt samtaleemner om hans familie og familiens nye hund. Han forklarede, hvordan far sagde til den hvis hunden havde været uartig. Han efterlignede faderen ved at tage pegefingeren op, da han forklarede hvad faren sagde til hunden i givne situation.
Drengene var meget bevidste om, hvad der foregik i køkkenet og efterlignede en del af vores medværts ord.
Vores formål med dette projekt var at få børnene involveret i den travle hverdag angående madlavningen. Fra 4 års alderen vil barnet være interesseret i at bringe den lærte viden videre. Da fantasien i barnets 4-5 års alder er stor har vi forsøgt os med at bringe fantasien ind i madlavningen.
I stedet for en helt normal brun frikadelle, som vil opfattes kedelig, lavede vi sunde grønne frikadeller og den gule kartoffelmos blev til solskinsmos og havde en fin lyserød farve. På den måde fik vi lidt fantasi ind i madlavningen på den sunde og lærerige måde.

Pædagogernes plads i sundheds verdenen

Vi vil i dette blog indlæg komme lidt ind på, hvorfor og hvordan pædagogerne er et centralt element i sundheds verdenen.

Ser man på læreplanerne forpligter vi os til, at børn skal lære om social kompetence og give dem nogle værktøjer, der hjælper dem, til at opnå venskaber og en følelse af fællesskab:

”Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme.

Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente.

Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra.”

Ser vi dette ud fra sundheds perspektivet kan man med det samme drage paralleller til mobning. Mobning er en stor del af vores samtid og der er stor fokus på emnet. Falder man ikke ind i kategorien en ”normal” kropsbygning er man ikke lige som de andre, og derfor kan det hurtigt blive en mulighed for at blive et mobbe offer.

Her har vi, som pædagoger en forpligtelse i det, at vi skal lære børnene gode sociale kompetencer. Men det kan være rigtig svært da det er følsomt emne! Ydermere er det også svært, da det er meget diskutabelt, om det er en privat sag, som hører til i hjemmet, om det er forældrenes job, at sørger for børnene starter livet ud med gode og sunde madvaner. Vi mener i gruppen, at pædagogen bestemt kan have et talerør i dette.

Vi har prøvet at vise en måde med vores kuffert og film, en måde hvorpå det bliver sjovt at inddrage børnene i at få sunde vaner og hvordan det kan blive en integreret del af hverdagen at lave mad. Da vi i gruppen finder der rigtig vigtigt at tage et medansvar, for at børn har det godt, synes vi det er rigtig vigtigt at bruge vores position som pædagoger og bruge dette talerør.

Der findes så meget info omkring fedme, men vi finder det også ekstremt vigtigt, at der også findes nogle redskaber, som kan hjælpe familien til at leve sundt. Det kan være super svært at få en hverdag til at hænge sammen. Vi har så mange ting, som vi skal nå og når man kommer hjem fra arbejde, med trætte børn kan man være så nemmere, at smide en pizza i ovnen, sætte sig ind i stuen og se fjernsyn med børnene. Men her vil vi prøve at prikke lidt til hverdagen og få børnene med ud i køkkenet og være deltagne, så det bliver HER kvalitets tiden bliver brugt i stedet for, at det er stuen og TV’et, som har den centrale plads for ”hygge tid”.

Hvis børnene på denne måde får sunde vaner, undgår vi derved også at børnene får dårlig sociale kompetencer, ved at blive mobbet grundet overvægt. Vi lærer dem også – fra starten af livet, en god og sund vane ved at lære dem at lave mad. Det er vigtige redskaber når de bliver ældre og flytter hjemmefra. Det at de ved, at maden ikke kommer fra et pizzaria, eller på mystisk vis altid står klar kl. 17.30 på bordet. Men at det er noget, som skal planlægges og laves! Hvis dette læres fra barndommen, bliver det ikke noget overskueligt, men en normal del af hverdagen.

Slutspurten!

Igår var vi til sidste vejledning og det gik - syntes vi selv - rigtigt godt! Selvom vi alle er ved at være lidt trætte i hovederne, så nikker vi den en sidste skalle. Vi har aftalt hvad vi skal læse op på idag, undersøge og blive klogere på. Imorgen tidlig vil vi så lave en opsamling og afslutte forløbet.

Vores ændringer

Vores ide startede ud med at vi ville lave en film til børn, så de kunne lave mad selv - selvfølgelig sammen med en voksen med på sidelinjen. Den idé ændrede sig fra at børnene og forældre skulle have et fælles tredje med filmen. De skulle have noget, som de kunne være fælles om i hverdagen, hvor det ikke kun var fjernsynet som var det dominerede. Yderemere at de skulle have sund og overskueligt mad i en travl hverdag. Det har som sådan ikke ændret sig så meget, men vi vil også gerne have institutioner indover, så de kunne lave et madprojekt, hvor de sammen skal se filmen, handle ind, lave maden og derefter evaluere. Rawfood kagen er også noget som kom ind lidt længere i projektet, da vi gerne vil vise hvordan man også kan lave sunde snacks. Vores målgruppe har også ændret sig fra SFO børn til børnehave børn. Vi lavede maden i institutionen i stedet for hjemme hos en af os, som var den oprindelige idé. Vi skar også lidt i børne antallet, da vi aftalte med institutionen, at vi skulle bruge 4 børn, men vi besluttede at bruge 2 børn i stedet, da det bedre afspejler en normal hverdag derhjemme. 
Vi valgte også at skære lidt i madretten, da budgettet var begrænset. Vi havde planer om at lave en salat eller andet tilbehør til retten, men dette kunne ikke lade sig gøre grundet økonomien.

Her har vi et billede af vores første brainstorm, hvor vi finder på alle mulige ideer og derefter prøver at konkretisere det lidt:

Opskrifter

Grønne deller J

Det skal du bruge:
450g. hakket kyllingekød
1 dl. Olivenolie
2 fed pillede hvidløg
1 stor pose spinat
1 lille løg, skrællet
1 spsk. Hakket basilikum
1 spsk. Hakket persille
Salt & peber
Evt. lidt Rasp eller havregryn

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200*c varmluft. Optø spinaten ved lav varme i en gryde. Kom løg og hvidløg i foodprocessoren og hak til meget fint. Tilsæt den nu optøede spinat, basilikum, persille, olie, salt og peber. Kør det på maskinen til grundigt blandet og hakket. Tilsæt det hakkede kyllingekød og kør ved lav hastighed, det skal blandes godt. Øs din grønne fars over i en skål, og rør evt. sammen med rasp eller havregryn hvis den er blevet for flydende i konsistensen. Form til mellem frikadelle størrelse og placer dellerne på en badeplade beklædt med bagepapir. Bages i ovnen 20-25min.

Solskinsmos J

Det skal du bruge:

1 kg. Skrællede kartofler
½-1 kg. Skrællede rå rødbeder
3 dl. Letmælk
50g. smør
Salt & peber

Sådan gør du:

Kartofler og rødbeder skrælles og vaskes. Kartoflerne skæres i store stykker/tern og rødbederne i små stykker/tern. Rødbederne er længere om at blive møre end kartoflerne og skæres derfor mindre for at blive hurtigere møre. Kartofler og rødbeder kommes i en gryde og hældes over med vand så det dækker og koges ca.20-25min. Ved middel varme.  Når grøntsagerne er kogt møre hældes vandet fra og kommes i en hård plast skål. I den stadig varme gryde smeltes smørret og mælken lunes sammen. Når smøren er smeltet hældes smør/mælke blandingen på grøntsagerne og der køres forsigtigt med en elektrisk håndmixer. Krydr godt med salt og peber.

Raw Food banankage J

Det skal du bruge:
100g. hasselnødder
150g. dadel uden sten
1 stor banan
1 stor spsk. Honning
100g. tørret banan
100g. grofthakkede valnødder
Evt. tørrede bananer til pynt

Sådan gør du:

Hasselnødder, dadler, banan, valnødder og tørrede bananer køres på en foodprocessor eller minihakker. Det kan gøres af flere omgange, hvis man ønsker at noget skal være finere/grovere end andet, for at give den ønskede struktur. Det hele hældes i en skål og blandes meget omhyggeligt og grundigt med honning. Kommes i et lille fad, filmes og står i køleskabet et døgns tid. Skæres i ønskede stykker.

Samarbejdsaftale og reflektioner om vores pædagogiske produktion

·         Hvilke forventninger har I til hinandens generelle undervisningsforberedelse og fremmøde?

At når vi laver en aftale indbyrdes bliver det holdt, hvis det opstår noget pludseligt er det selvfølgelig okay, men så at give besked. Vi forventer engagement, mødestabilitet og multivation i gruppen.

·         Hvad er en gyldig grund til fravær?

En gyldig grund til fravær kan være sygdom eller hvis man har en vigtig aftale, som ikke kan aflyses.

·         Hvordan vil I give feedback på hinandens arbejde og arbejdsindsats?

Hvis man har lavet noget arbejde individuelt synes vi, at det er en god ide at give noget feedback til den person, som har lavet det. Vi vil være ærlige og åbne i gruppen og fortælle vores forventninger og forhåbninger til hinanden. Fx hvis en er usikker på hvordan en opgave skal løses, at vi så tager en dialog omkring det, støtter op og prøver at hjælpe personen.

·         Hvordan vil I handle, hvis en i gruppen ikke mener, at arbejdet fungerer?

Vi vil igen prøve, at skabe en dialog med den person, som synes det ikke fungerer optimalt. Personen kan evt. snakke med en, som er tættere med en i gruppen, snakke med hende også derefter tage den fælles også komme med nogle ideer til hvordan vi får det til at fungere optimalt for alle parter.

·         Hvad vil I samarbejde om? (Fx opgaveskrivning, den daglige undervisning, læsning og fremlæggelse af fag tekster )

Vi vil samarbejde om det hele, men samtidig deler vi det også op, så 2 personer laver en opgave mens de andre laver noget andet, så vi bruger tiden bedst muligt.

·         Hvordan, hvornår og hvor vil I mødes?

Det aftaler vi fra dag til dag.

·         Hvordan vil I forberede Jer til gruppemøderne?

Vi laver en dagens liste over de opgaver, som vi skal have klaret i løbet ad dagen og følger den, så vi ved hvad der skal ske.

·         Hvordan fordeler i gruppens arbejdsopgaver?

Som tidligere nævnt, fordeler vi arbejdet sammen. Det kan være flere personer om en opgave afhængig af størrelsen og tidspres. Vi finder ud af det sammen i forløbet.

Pædagogiske perspektiver

Her vil vi gerne drøfte fordele om ulemper og hvordan vores produkt kan bruges. Fordelen ved vores produkt er, at vi har fat i meget vigtigt emne, som der er meget fokus på og forældre er oplyste omkring vigtigheden ved sund mad. Men at der er mange børnefamilier, som har svært ved at finde tiden og overskuddet til at lave sund mad. I vores produktion har vi prøvet at skabe en film og en kuffert til dette formål. Den skal hjælpe institutioner og familier til at opnå en sund og overskuelig hverdag. Den skal fungere som en ting man kan tage frem og lave med børnene, den kan selvfølgelig videreudvikles med flere opskrifter.

Ulempen kan være at familier stadig ikke kan finde tid og overskud til det. Det kan også være at man er lidt fordomsfuld over helsefreaks, da medierne eksploderer med sund og nem mad. Der kan også være noget etiske problemer i det. fx at en etnisk familie synes det problematisk, at der ikke vises film med halalslagtet kød, eller at det er danske inspirerede retter i en udvidet udgave. Det kunne også veganere eller vegetarer, som ikke vil bruge tid på det fordi det er kød retter, men bare det at det som udgangs punkt er med kødprodukter, at det sætter en stopper for at de vil bruge de andre tilbehørs retter.  

Hvorfor er den pædagogiske produktion relevant for den valgte målgruppe?

Det er i den alder at man udvikler kompetencer, til at bruge mere avancerede køkkenredskaber som fx en gulerods skræller. Børnenes finmotorik bliver også styrket og stimuleret ved at de for lov til at være med og bruger deres sanser i køkkenet. Ydermere er det også en rigtig god alder for at skabe en godt lave mad miljø, man skaber nogle hverdags rammer, hvor man laver mad eller og at børnene ved, at det tager noget tid, at lave det og det er en proces og at maden ikke bare lige pludselig står klar på bordet. De får nogle gode madvaner, som de kan bruge resten af deres liv. Det skaber også et godt fællesskab sammen med familie, der er fælles om noget som de skaber sammen i stedet for at for eksempel sidde foran fjernsynet.

Uformel læring og Leg og læring

I bogen digital dannelse af Lotte Nyboe har vi kigget under læring og uformel læring. Vi har valgt at beskæftige os med uformel læring, derudover inddrager vi også noget fra kapitlet ”leg og læring” fordi:

Uformellæring finder sted over alt. Uformel læring er at man gør noget af lyst og nysgerrighed, man lærer noget af det uden man vidste på forhånd, at man ville lære noget. Uformel læring er ikke målrettet læreprocesser.

Formålsparagraffer:

·         Fremme interessen for madlavning og viden om mad: fra den voksens side er det, at lære at få det hele til at fungere. Det at undgå den stressede hverdag og samtidig servere noget sundt mad, for familien sammen med børnene. Det er også vigtigt at den voksne skaber et rum, som er sjovt for børnene, så de får lyst til at være med, til at lave mad og derved lære at lave det.

·         Nysgerrighed og fantasi – fx ved at skabe en historie om en kartoffel, der ligner et dyr også lade fantasien få frit spil.

·         Samspil med børn og forældre – At klare denne opgave, nemlig at få lavet maden og gøre det sammen

·         Barnet opnår selvtillid og stolthed – det at de har været med til at lave maden.

·         Et socialt samlingssted – i køkkenet.






Leg og læring:

Børn lærer mere og mere igennem medier, computere, Ipad osv. Tv’et er blevet det centrale element i hjemmet. Børn bruger ofte medierne til at komme i leg fx: Pokemon her ser de programmet i tv’et og kan købe redskaberne til at lege legene i den virkelig verden, så her kan børnene anvende de digitale medier, som redskab til at lege.

Vi har til vores produkt også valgt det digitale medie, hvor at børn kan afspejle sig selv. De kan se filmen og derefter selv lave det og reflekterer om produktet (maden) er blevet ligesom det, de så i filmen, eller om de måske har lige så svært ved at skrælle kartofler, som drengen i filmen.

Vi skaber også et legerum, da det skal være sjovt og de skal være motiveret. Det er vigtigt at de har fantasien med og at den voksne støtter op om dette, det kan fx være at en kartoffel ligner et bestemt dyr også støtter op om barnets fantasi, så det kan gå hen at blive en leg, som nævnt tidligere.

(Jessen og Nielsen 2003)

Reception eller produktion

Reception eller produktion.

I vores pædagogiske produktion kommer børnene til både at bruge reception og produktion.
Receptionen sker ved at børnene sidder og ser vores film og får en indlæring omkring hvordan man laver mad. Børnene kan samtidig gå hjem til forældrene og videre give deres nye viden. Forældrene har også mulighed for at se programmet og sammen med barnet og få en indlæring og være med i produktionen.
Produktionen sker ved at børnene efter de har set filmen muligvis får lyst til selv at lave maden og på den måde selv er med til at producerer.

Knud Illeris

Knud Illeris trekant

Vi vil lave sund mad. Hvorfor? Hvad gør vi så når vi gør det? Hvordan føler vi at vi griber ind i børnenes læreprocesser når vi laver mad med dem, vores mål er det skal være uformel læring


Det er bevist at sund mad giver mere energi samt overskud i hverdagen. Hvis børn i en tidlig alder allerede er bekendt med den sunde livsstil, får de mere energi og overskud til at klare dagen. Og derved kan de slippe for overvægt og mobberi. 
Det skal være sjovt for barnet at lave mad, det skal være lysten der skal drive barnet og ikke en form for tvang (emotionelle). Derfor har vi valgt at lave grønne frikadeller og solskinsmos. Vores mål ved dette er at barnet kan være med i madlavnings processen og føler det sjovt at maden er lidt anderledes end normale frikadeller og kartoffelmos. Samtidig må det ikke være for nemt for barnet, barnet skal udfordres og lære noget af hele processen.

ifølge vores pædagogiske produktion, er vores definition af anatomi, ansvar og myndighed som følgende:
Barnet oplever selvtillid, stolthed og har en følelse af medbestemmelse i rummet.

Når vi vil lave mad griber vi ind i to processer, nemlig formel og uformel læring.

Vi vil lave sund mad, fordi sundhed har stor relevans for danskerne. Sundhed er ikke kun begrebet mad, men også krop og motion. Men vi har valgt at fokusere på maden.

Vi griber ind i børnenes læreprocesser ved hjælp af det kognitive, det må ikke være for svært. Selve processen må ikke være for kompliceret da barnet skal kunne følge med og være med.

Ifølge Madsen og Mortensen handler dannelse om, at vi vil gøre os selv til et samfundsmæssigt 

individ med ansvar, myndighed og anatomi.

Børnenes sunde Tv-Køkken

Anatomi: Der er ikke meget selvbestemmelse fra barnets side, men barnet kan være med til at bestemme hvad vi skal have at spise, om guleroden skal rives groft eller fint osv.

Ansvar: Der er meget ansvar i det, da barnet er med i selve arbejdet med at lave maden.

Myndighed: Når barnet har lært at lave maden kan det være medbestemmende og være med til at lave maden. Barnet vil føle barnet sig enorm myndigt. De træder i karakter, og tør at tage ansvar. Når barnet har lært at lave solskinsmos, så kan det tage ansvaret næste gang det skal laves og give barnets viden og erfaring videre.

De 25 spørgsmål

De 25 spørgsmål – de relevante og udvalgte for os.

1: Hvem er målgruppen?
Vores målgruppe er tre grupper. Vi henvender os til forældre, børnene og pædagogerne. Det er forældrene og pædagogerne vi skal have til at tage vores produkt i brug sammen med barnet/børnene.

2: Hvad er budskabet?
Vores budskab er at få børn til at være mere med i køkkenet sammen med deres forældre, få en naturlig nysgerrighed for madlavning og sund kost. Det er også at få forældre mere bevidste om sund kost og at det kan lade sig gøre i en travl hverdag at nå det hele og at få sund og nærende mad. Vi vil også gerne inddrage pædagogerne i institutionerne til at få børnene mere med i køkkenet.

4: Hvilken effekt skal produktet have hos målgruppen?
Vi ønsker at produktet skal have en positiv effekt hos målgruppen. Det skal både vække nysgerrighed og interesse hos barnet, at være med i køkkenet til at lave maden. Det skal også have en effekt på forældrene som kan vejlede dem til en sundere hverdag hvor barnet sagtens kan være med. Pædagogerne skal blive inspireret til at barnet kan være med i køkkenet, det kan være med til at lave eftermiddagsfrugt, bage boller, dække bord m.m

5: Hvad er formålet med effekten hos målgruppen?
Formålet er at vække nysgerrighed og opmuntre en travl hverdag, som ikke behøver være stresset eller usund.

9: Hvordan påvirkes målgruppen ellers med lignende budskaber?
Målgruppen møder dagligt opfordringer og påmindelser fra medierne. Aviser, tv og radio medvirker til at påvirke vores målgruppe. Det er ikke fremmed eller anderledes for målgruppen hvad vi ønsker at fremme, men vi forsøger at fremme det på en praktisk, afslappende og hyggelig måde. Så det er mere retningslinjer vores produkt bruger end at pålægge et ansvar.

11: Hvor, hvornår og hvordan skal målgruppen opleve produktet?
Produktet skal opleves i trygge og vante rammer, som i institutionen eller i hjemmet. Det skal være en hyggelig oplevelse man har lyst til at bygge videre på. Ved at se og dermed opleve produktet skal målgruppens lyst til at lave maden, være kreative og gøre det til en god oplevelse fremmes.

12: Hvordan skal produktet distribueres?
Produktet skal distribueres i institutionen og på biblioteket. Det skal være let tilgængeligt og oplyst ved plakat-reklamer samme steder. Mund til mund vil også fremme distributionen.

19: Hvad må produktet koste?
Vores produkt skal ikke være ret dyrt, da mange institutioner har stramme budgetter og vi ønsker ikke at økonomien skal stoppe brugerne i at benytte produktet. Netop derfor skal det også være billigt at låne og/eller købe.

21: Hvilke etiske problemer kan opstå?
Det etiske problem vi er mest fokuserede på er brug af råvarer. Vi vil undgå at bruge svinekød, eller have andre alternativer klar. Økologi er naturligvis op til den enkelte, vi kommer gerne med gode råd og hvad vi bruger af råvarer men det skal være let op til den enkelte at bestemme selv.

22: Hvad skal produktet hedde?
Produktet skal hedde ”Børne Tv-Køkkenet” og kommer i en sød kuffert med film og opskrifter.

Store filmedag

I dag tog vi turen til Gilleleje da det var den store filmedag. Da vi ankom mødte vi nogle udfordringer i og med at den givne person, som vi havde aftale med var på ferie og resten af huset var ikke blevet ordentligt informeret om hvad det der egentlig skulle foregå. De tog dog rigtig godt i mod os og sammen fik vi ordnet det. Vi endte med at gå over i vuggestue og bruge deres køkken hvor der var mere ro og børnene ikke susede igennem hele tiden.
Vi havde to drenge med Birk og Roar, som var i rigtig godt humør og meget udadvendte. Sulle kendte dem i forvejen, da hun har arbejdet der inden hun startede på studiet, så det hjalp lidt at der var et velkendt ansigt.
Vi gik igang med at skrælle kartofler, fars, forme frikadeller, som drengene fandt rigtig morsomt. Vi filmede det hele imens. Da vi var færdige med at lave maden og filme gik vi ind på en stue, hvor Sulle og drengene spiste maden. De syntes at det smagte rigtig godt, på trods af de lidt sjove farver, smagte det jo rent faktisk som frikadeller og kartoffelmos.
Alt i alt gik det rigtig godt, på trods af de udfordringer vi har haft i dag og vi fik set, at man sagtens kan skjule grønsager i maden og gøre det på en skæg måde. Vi glæder os til i morgen, hvor vi skal til vejledning, her vil vi gerne diskutere hvad vi skal læse af litteratur og Knud Illris' trekant vil vi også meget gerne have lidt hjælp til.
I næste uge står den på klipning af filmen, det finder sted i Holte hjemme hos Maria, da hun har et program til det.

Raw food banankage.

Vores raw food banankage som vi også vil præsentere for børnene i børnehaven imorgen, skal laves dagens før for at stå i køleskabet natten over inden servering. Derfor skulle den naturligvis laves idag. Vi har filmet det, så vi senere kan klippe den ind i filmen vi optager imorgen.

Vi mødte nogle udfordringer og fandt hurtigt ud af hvor mange ting der skal tages stilling til før, under og efter. Det var vældig underholdende og vi håber selvfølgelig på et anstændigt, underholdende og lærerigt resultat!

Planlægning af dagen i morgen

Idag har vi fået fastlagt hvordan dagen i morgen kommer til at foregå.
Vi skal ud til Gilbjerg Børnehuset hvor 2/4 drenge, som nævnt tidligere, har meldt sig til at medvirke i vores pædagogiske produktion.
Vi har lavet et program for hvordan vi skal strukture madlavning. Hvornår der skal gøres hvad og i hvilken rækkefølge.


Udkast til program:
Vi starter med at skrælle kartofler og rødbeder.
De færdig skrællede grøntsager bliver lagt i en gryde med vand.
Herefter bliver farsen lavet.
Farsen bliver formet og lagt på en pande og sat i ovnen.
Kartoflerne er færdig og vandet bliver hældt fra. Smør og mælk bliver hældt i.
Dellerne er færdige og bliver taget ud og maden skal anrettes.
Til dessert bliver kagen serveret.

Test af mad.

Idag har vi testet noget af det mad vi vil lave med børnene. Menuen stod bla. på "Shrek-frikadeller" og "solskinsmos". Til dessert var der raw food banankage. Det gik super godt, maden var skøn og det var dejligt at få en ide om hvad skal gøres hvornår og i hvilken rækkefølge, så vi får mest muligt ud af det når kameraet ruller på onsdag!