vejens ende

Nu er vi nået til afslutningen og her vil vi gerne knytte et par ord til hvordan vi synes forløbet har været.
Vi syntes at samarbejdet generalt set har været rigtig godt og lærigt. Processen har været rigtig fint og flydende, vi har som sådan hele tiden vidst hvad vi skulle og hvad målet var næste gang. Vi arbejder godt sammen, har haft det godt, hjulpet hinanden og haft det rigtig sjovt! Vores vejlednnigstimer har været super gode og vi er gået derfra med nye ideer og ny viden. De ufordringer vi har mødt, har vi diskuteret og klaret sammen i gruppen. De sidste 2 dage har virkelig været spidset til, idet vi valgte at give den en rigtig god skalle, så vi var tilfredse med vores endelige resultalt og det må man sige har givet pote!

Til sidst har vi lidt nedskrivne citater fra forløbet, hvor der er blevet grint en masse:

Shh! Jeg kommer!
Gå ud og lav en papmachet ud af en frikadelle, eller et og andet!
Det er et spørgsmål om gigabite (GB)
Har du en firkant, der hedder mail på din Iphone!??
Hej Sulle, er du til noget!?
Er der nogen der sejler (overvejet facebook besked)

Yderligere beskrivelse behøves vidst ikke! ;)

Vi siger tak for denne gang og håber I synes det har været informerende at læse med!

Venlig hilsen

Camilla, Jos, Sulle, Maria og Mie

Børneprogrammer fra dengang og nu

Vi starter fra 1970’erne hvor der var stor fokus på, at børne-tv også var en slags oplysningsfilm.

Dengang var det ideelt at børn skulle lære, at kunne klare sig selv hurtigt. Det kunne nemt fremmes ved at lave børnerelateret tv, som var lærerigt og underholdende.

Fx Ser vi et afsnit med Ingrid og Lillebror, hvori Lillebror er på tværs og man ser hvordan Ingrid hun bruger sine pædagogiske værktøjer på at afværge en konflikt. I klippet lægger vi også mærke til hvordan Ingrid hun siger navnet på alle de ting, hun har fat i. Ingrid tager jeg kaffekopperne og der er fokus på kaffekopperne. Ingrid stiller blomsterne og bordet og igen er der fokus på det Ingrid har fat i. ”Kan du se stolen her, den sidder jeg i”, siger Ingrid og man ser stolen. Ingrid finder også en blomsterkrans frem, som Lillebror spørger om ikke skal vandes, (for det skal blomster jo) og der fortæller Ingrid også at en tørret blomsterkrans ikke skal vandes. Vi syntes ikke at serien Ingrid og Lillebror fungerer som en oplysnings-program, men som et program der var noget tilpasset den tid den blev sendt i.

Pippi Langstrømpe var en ganske anden genre. En meget ung og usædvanlig pige der bor alene og uden sin mor og far. Hun bor med sin hest og abe, i en stor villa. Pippi kan klare sig selv og behøver ikke nogle voksen! Hun kan klare alle problemer. Vi har fundet nogle titler frem på nogle af de afsnit med Pippi: Pippi ordnar allt, (1969) Pippi går til sjoss (1971) og Pippi vill inte bli stor (1971). Alle tre eksempler danner rammer om fortællingen, om en pige der kan og vil selv. Hun er så selvstændig at hun ikke har brug for noget hjælp, hun kan bare alle tingene selv. Så til trods for hendes fiktive, selvstændige og eventyrlystne personlighed kunne hun sagtens fungere som forbillede. Pippi kan selv rydde op på sit værelse og hun gør det. Det kan være de små indirekte ting, der fremmer børns lyst til i den tid at lære selv at blive mere selvstændige. I det valgte klip med Pippi, er det Tommy og Annikas første møde med Pippi. Allerede der for de sig mange overraskelser og vi har talt om hvordan et afsnit som dette, kunne fremme børns egen lyst til at gøre noget selvstændigt. Lege og sætte ting i gang uden en voksen og tage beslutninger for sig selv. Hun er dristig og vild, men selv de meget velopdragede børn som Tommy og Annika bliver hurtigt fanget af hendes eventyrlige væsen, og gør ting de måske normalt ikke havde gjort.

Vi har også set på et klip fra 1988 fra børneprogrammet legestuen, med Jørgen Clevin. Her viser Jørgen Clevin hvordan man bla. Leger med en flyver, som han illustrerer hvordan man selv kan lave. Her siger han f.eks. ”Jeg tror jeg vil lave vinduer med det samme, så folk kan se ud af vinduerne”, han leger med sin magnet som han også skal bruge til flyveren, og viser hvordan den kan styrer knappenålene med sin magnet. Dette forekommer både lærerigt, informativt og interessevækkende for brugeren/barnet. Den selvstændige kreativitet fremmes også derved.

I dag er størstedelen af børne-tv ren underholdning. Det er tegnefilm- og serier, gerne noget der er koblet sammen med legetøj. Eks. Babapapa og Star Wars. Det er begge helt fiktiv og kun underholdning, som der også findes et stort udvalg af legetøj i. På den måde kan barnet leve sig ind i en anden verden via både tv og legetøj. Vi vil se på to af nutidens lærerige børne-tv programmer, nemlig ”Leg med Hr. Skæg” og ”Lille Nørd”. Det første vi vil diskutere er et klip med ”Skæg med tal sangen” fra ”Leg med Hr. Skæg”. Det er en sang hvor seerne skal lære hvordan de første 10 tal ser ud. Det er blevet til en rigtig sang med tilhørende musikvideo, hvor der er mange effekter, hurtige klip og rockagtige toner. Her belyser Hr. Skæg hvor sjovt og fedt det er at lære, især at bruge hjernen til at lave tal. Den har en fængede melodi og er interessant fordi der er mange billeder, farver, figurer og ikke mindst tal. Lille Nørd blev første gang sendt i år 2005 og blev sidenhen meget populært. Det nye naturprogram skulle overtage det gamle ”Naturpatruljen”. I Lille Nørd lærer man om dyr på mange forskellige måder. At lege med den nyerhvervede viden igennem programmet, er også brugt. Størstedelen af programmet foregår udenfor og der er faste sange til programmet.

Skal man sammenligne tv programmerne fra 1970’erne og til vores tid i dag, er forskellen at dengang man lavede man disse film, var det for at lære børnene hvordan man gjorde. Det var den primære læring i programmerne. I filmene som vi ser nu handler det bestemt også om hvordan man gør det, men det at være sammen med familien, det hyggelige, samt læren om sundheden er i højsædet. Dengang var det meget mere enkelt. F.eks. Ingrid og lillebror er det meget enkelt, hjemligt, stille og roligt. De har deres normale tøj på og scenen ligner et gennemsnits hjem i den tid. I vores film i dag, som f.eks. sjov med Hr. Skæg bliver man bombarderet med indtryk, tøjet skal være vildt og scenen skal også være ekstrem. Ser man på sangen ”skæg med tal” flyver der tal over det hele, og der er mange forskellige omgivelser.

Der bliver også produceret mange flere film nu, end før. Masseproduktion af tegnefilm er måske også med til at hæmme kvaliteten. Man kan nu se tegnefilm når man vil. Det er tilgængeligt overalt og der findes kanaler, hvor man kan se tegnefilm døgnet rundt. Disse kanaler handler om mange forskellige ting. De kan være lærerige, eller det blot handle om meget simple – måske endda mærkelige ting som f.eks. Teletubbies. Børn kan i dag se børne-tv når det passer dem. Det er tilgængeligt overalt og i dag er der kanaler hvorpå, der kører kun kører børne-tv. Før i tiden var tv meget mere kvalitets præget. Børnetimen var hvor man mødtes foran Tv’et og så fjernsyn inden aftensmad.

Vi snakkede også om at før, var tingene var meget mere stille og rolige. Hverdagen var slet ikke så stresset, som i dag. Vores prioriteter er meget mere anderledes, og det er måske også med til at påvirke vores børne-tv nu. Der skal ske noget for at fastholde barnet, fordi barnet er vant til det travle i hverdagen. Dette ses med kaos og mange indtryk, som nævnt før.

Diskussion om uformel og formel læring

Vi har diskuteret i gruppen, om at vi hvorvidt vi bruger formel eller uformel læring. Da vi har fundet ud af, at det er svært at sætte det i bås. Vi mener at der både er formel og uformel læring i vores projekt. Vi sætter drengene i en bevidst læringssituation ved at gøre klar og fortalt dem at vi skal lave noget mad, som de ikke har prøvet at lave før. Vi gør dem nysgerrige på det, ved at fortælle det er grønne frikadeller og solskinsmos. I et af vores blog indlæg skrevet, at vi bruger meget uformel læring, fordi børnene ikke ved, at det er en lærings situation. Men igennem vores diskussion til vejledningstimen snakkede vi om, om man kan tage formel læring uden uformel, i det vi jo ved at det er en lærings situation vi sætter drengene i. Kan man overhoved beslutte sig for en uformel læringsproces?

Vi vil her skrive lidt om hvad formel læring er og koble det sammen med vores projekt:

Formel læring er hvor man sætter børnene i et bevidst læringssituation, man ”forventer” at børnene skal lære noget af det, man fastsætter et centralt mål for hvad barnet skal have ud af situationen.  

Teaser på "Børnenes sunde Tv-køkken"

Det 4-5 årige barn

Legebarnsalderen kalder man det, når barnet er i alderen 3-6 år. Barnet bliver forstsat mere hjulpet og leger og kommunikerer med andre børn.

Det 4-årige barn:

Barnets verdensbillede er efterhånden mere realistisk. Det får en bedre selvbevidsthed og kan bedre acceptere at det ikke kan alt selv, og derfor har brug for de voksnes hjælp.
Barnet vil opdage sit eget køn og opdage at det enten er ligesom mor eller ligesom far, afhængigt at hvilket køn barnet er. Legen har stor betydning for det 4-årige barn, som både leger enelege, parrallellege ogrollelege. Det begynder at kunne forstå nutid og datid, dog er fantastisen stor og barnet kan have svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Det har magisk tænkning, det kæder ting sammen på mystisk vis.
Barnet er blevet mere kropsbevidst og kan nu fortælle om det fryser eller sveder eller hvor ondt det gør. Barnet søger sværhedsgrader og vil nu lære de svære farver at kende, som orange, brun, lyseblå, mørkegrøn, grå osv.
Barnet skal have konkrete svar. Hvis man spørger barnet hvad det har lavet i børnehaven, vil det som regel svare ”alt muligt”, da det ikke overskuer at svare på, hvad det har lavet hele dagen. Men spørger man barnet konkret, med et spørgsmål som: ”hvad var det sjoveste du lavede i børnehaven i dag?” får barnet lyst til at fortælle hvad det har lavet. Fortæller man om sin egen dag, kan det smitte af på barnet og kommer selv på bane med hvad det har oplevet i løbet af dagen.

Det 4-5årige barn:

- Står på et ben

-         -  Går på tæer

-          - Hinker

-          - Klæder sig rigtigt på

-          - Klipper efter streg

-          - Griber en mindre bold ved at samle hænderne som en skål

-         -  Kaster mere retningsbestemt og afstandsbestemt

-         -  Tegner firkanter, huse og mennesker med arme og ben samt tegninger, som kan handle om barnets eget liv

Det 5-6årige barn:

Når barnet er omkring 5-6 års alderen er det god til at udtrykke og sproget bliver mere nuanceret. Det har et ordforråd på ca. 2000 ord. Barnet forstår nu begreberne nutid, datid og fremtid og kan tale om tiderne.

Tal om det, som foregår i nuet, hvad i oplever, hvad i ser, hvad i laver og skal lave i fremtiden. Det skal være en dialog, lyt til barnet og giv det tid til at svare.
Barnet finder samtaler om emner som familie, venner, kæledyr, hvor det bor mm. Barnet vil også være interreseret i at lære og tale om årstiderne, ugedage, naturen og vejret. Barnet kan lege med sproget og efterligne voksnes sprog med lange sætninger og ord.
Barnet kan udtrykke sig og forklare følelser som venskaber, uvenskab, drillerier, sorg, vrede, kærlighed mm.

I vores film forsøgte vi at nå børnene, hvor de var og fandt hurtigt ud af at de var ret bevidste om hvad vores mad ingredienser var. Vi forklarede vores to medhjælpere, hvad vi skulle lave af mad og vores to drengebørn var meget interesserede i at skulle hjælpe til.
Den ene af drengene startede hurtigt samtaleemner om hans familie og familiens nye hund. Han forklarede, hvordan far sagde til den hvis hunden havde været uartig. Han efterlignede faderen ved at tage pegefingeren op, da han forklarede hvad faren sagde til hunden i givne situation.
Drengene var meget bevidste om, hvad der foregik i køkkenet og efterlignede en del af vores medværts ord.
Vores formål med dette projekt var at få børnene involveret i den travle hverdag angående madlavningen. Fra 4 års alderen vil barnet være interesseret i at bringe den lærte viden videre. Da fantasien i barnets 4-5 års alder er stor har vi forsøgt os med at bringe fantasien ind i madlavningen.
I stedet for en helt normal brun frikadelle, som vil opfattes kedelig, lavede vi sunde grønne frikadeller og den gule kartoffelmos blev til solskinsmos og havde en fin lyserød farve. På den måde fik vi lidt fantasi ind i madlavningen på den sunde og lærerige måde.

Pædagogernes plads i sundheds verdenen

Vi vil i dette blog indlæg komme lidt ind på, hvorfor og hvordan pædagogerne er et centralt element i sundheds verdenen.

Ser man på læreplanerne forpligter vi os til, at børn skal lære om social kompetence og give dem nogle værktøjer, der hjælper dem, til at opnå venskaber og en følelse af fællesskab:

”Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme.

Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente.

Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra.”

Ser vi dette ud fra sundheds perspektivet kan man med det samme drage paralleller til mobning. Mobning er en stor del af vores samtid og der er stor fokus på emnet. Falder man ikke ind i kategorien en ”normal” kropsbygning er man ikke lige som de andre, og derfor kan det hurtigt blive en mulighed for at blive et mobbe offer.

Her har vi, som pædagoger en forpligtelse i det, at vi skal lære børnene gode sociale kompetencer. Men det kan være rigtig svært da det er følsomt emne! Ydermere er det også svært, da det er meget diskutabelt, om det er en privat sag, som hører til i hjemmet, om det er forældrenes job, at sørger for børnene starter livet ud med gode og sunde madvaner. Vi mener i gruppen, at pædagogen bestemt kan have et talerør i dette.

Vi har prøvet at vise en måde med vores kuffert og film, en måde hvorpå det bliver sjovt at inddrage børnene i at få sunde vaner og hvordan det kan blive en integreret del af hverdagen at lave mad. Da vi i gruppen finder der rigtig vigtigt at tage et medansvar, for at børn har det godt, synes vi det er rigtig vigtigt at bruge vores position som pædagoger og bruge dette talerør.

Der findes så meget info omkring fedme, men vi finder det også ekstremt vigtigt, at der også findes nogle redskaber, som kan hjælpe familien til at leve sundt. Det kan være super svært at få en hverdag til at hænge sammen. Vi har så mange ting, som vi skal nå og når man kommer hjem fra arbejde, med trætte børn kan man være så nemmere, at smide en pizza i ovnen, sætte sig ind i stuen og se fjernsyn med børnene. Men her vil vi prøve at prikke lidt til hverdagen og få børnene med ud i køkkenet og være deltagne, så det bliver HER kvalitets tiden bliver brugt i stedet for, at det er stuen og TV’et, som har den centrale plads for ”hygge tid”.

Hvis børnene på denne måde får sunde vaner, undgår vi derved også at børnene får dårlig sociale kompetencer, ved at blive mobbet grundet overvægt. Vi lærer dem også – fra starten af livet, en god og sund vane ved at lære dem at lave mad. Det er vigtige redskaber når de bliver ældre og flytter hjemmefra. Det at de ved, at maden ikke kommer fra et pizzaria, eller på mystisk vis altid står klar kl. 17.30 på bordet. Men at det er noget, som skal planlægges og laves! Hvis dette læres fra barndommen, bliver det ikke noget overskueligt, men en normal del af hverdagen.

Slutspurten!

Igår var vi til sidste vejledning og det gik - syntes vi selv - rigtigt godt! Selvom vi alle er ved at være lidt trætte i hovederne, så nikker vi den en sidste skalle. Vi har aftalt hvad vi skal læse op på idag, undersøge og blive klogere på. Imorgen tidlig vil vi så lave en opsamling og afslutte forløbet.